Vindmøller står som symbol på vedvarende energi og Danmarks grønne fremtid. Men når de store vinger fra møllerne sendes på pension, går de ikke en grøn livscyklus i møde. Det hårdføre materiale i vingerne sætter industrien og forskere på prøve i deres søgen efter holdbare genanvendelsesløsninger.
Skrevet af Jesper Merling og Sarah Sabir
Ud for de danske kyster og på markerne står de hvide giganter med roterende vinger solidt plantet i jorden og modstår al slags vejr. De er det helt store sats, når det kommer til at opfylde ambitionen om at producere grøn energi i store mængder, og mange har en holdning til dem, hvad end det drejer sig om deres udseende eller de støjgener, de skaber. Men færre er oplyst om et helt andet problem ved vindmøllerne, som kommer på tværs med deres grønne status.
Selve vindmøllevingerne er meget svære at genanvende på grund af den høje mængde glasfiber, de består af, og det vil de kommende år skabe et enormt affaldsproblem. De mange vindmøller producerer altså bæredygtig energi uden at have en bæredygtig livscyklus.
Et globalt affaldsproblem
Ifølge tal fra Miljøstyrelsen forventes affaldet fra udtjente vindmøllevinger at stige til 3.900 tons om året fra år 2020 i Danmark, hvor der dog her skal fratrækkes de udtjente vinger, som eksporteres og opstilles i udlandet eller gemmes til reservelager.
I en rapport fra University of Cambridge Institute for Manufacturing forventes det, at der på globalt plan i 2050 vil være en samlet mængde vingeaffald på 43 millioner tons med en stigning på mere end to millioner tons om året.
Morten Harboe-Jepsen, som er uddannet cand.merc., driver en konsulentvirksomhed inden for ”recycling” og har 30 års kendskab til vindmølleindustrien. Han mener, at problemets omfang bliver ignoreret af vindmølleindustrien, som ikke tager nok ansvar for at skaffe sig af med vingerne på en forsvarlig måde.
”Når investorerne har fået deres penge, mister de interessen for det, der skal ske med vindmøllerne bagefter. Når jeg har mødt folk fra vindmølleindustrien og spurgt ind til, hvad de gør med produktet bagefter, så er svaret som regel, at det ikke er deres opgave,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Vingernes syndebuk
Glasfiber udgør størstedelen af det kompositmateriale, vingerne er lavet af. Komposit består af flere forskellige komponenter, der er sat sammen for at sikre et utroligt hårdført materiale, hvilket gør det oplagt til at producere vindmøllevinger.
Men glasfiberen skaber udfordringer. Det kan for eksempel ikke smeltes om, da op til 70 procent af glasfiberen ikke kan brænde. Derfor er det også en skidt løsning at sende vingerne på forbrændingsanlæg, da en stor del vil ende som et giftigt restprodukt kaldet slagge.
Udviklingsingeniør ved DTU Vindenergi Justine Beauson siger, at værdien af glasfiber udgør et problem:
”Hvis man sammenligner glasfiber med de metaller, som findes i vindmølletårnet og i generatoren, så vil man altid kunne tjene penge på at sælge metallerne. Glasfiberen har ingen værdi, fordi den ikke bliver brugt nogen steder.”
Den manglende værdi gør det til en udgift at komme af med vingerne på en forsvarlig måde. Men Morten Harboe-Jepsen mener dog ikke, at en mangel på penge er problemet:
”Selve vindmøllevingerne koster penge at komme af med. Dem, der opstiller vindmøllerne, har overskud hver gang, men de lægger ikke penge til side til at rydde op efter sig selv, fordi der ikke noget rentabelt at hente på glasfiberdelen.”
Nyt syn på affald er nødvendigt
Mange udtjente vindmøllevinger i Danmark bliver solgt til andre lande eller sendt til deponi. Når man deponerer affald, henlægger man det eller graver det ned, og der findes i Danmark ingen lovgivning, som forhindrer deponeringen af udtjente vindmøllevinger.
Miljøstyrelsen kan ikke sige noget om omfanget af glasfiberaffald fra vindmøllevinger specifikt, da al glasfiberaffald indrapporteres under samme affaldskode.
En årsag til, at man endnu ikke har fundet en løsning på problemet, skyldes en manglende interesse i at se på genanvendelsesmulighederne ved affald, siger Justine Beauson:
”Vi ser ikke affald som en ressource. Vi ser det som noget, vi skal af med.”
Hun siger derudover, at det måske har været for billigt for vindmølleindustrien at sende deres udtjente vinger til deponi i stedet for at finde bæredygtige løsninger:”Jeg synes, at industrien mangler noget ’cirkulær økonomi-ånd’. Det kan skyldes, at prisen på at deponere vingerne har været for lav.”
Usikkerhed om miljøpåvirkningerne
Miljøstyrelsen kan ikke svare på, hvad de langsigtede konsekvenser vil være ved at deponere vindmøllevinger, men ud fra et miljømæssigt hensyn er holdningen klar.
“Da komposit stadig er så nyt et materiale, kan vi ikke sige, hvad det på lang sigt vil have af miljømæssige konsekvenser at deponere vingerne. Men det giver sig selv, at det ikke er en holdbar løsning at grave dem ned i jorden på den måde”, siger Marie Førby, akademisk tekniker i Miljøstyrelsens enhed for cirkulær økonomi og affald.
Hvis man vælger at sælge de gamle vindmøllevinger til andre lande med det formål at genopstille møllerne, står man blot med en midlertidig lappeløsning, siger Morten Harboe-Jepsen:
”Hvis man sætter en vindmølle op i en ørken i Afrika og får strømmen ud til de lokale, så ser det udefra rigtig godt ud. Men når vindmøllen er udtjent, bliver den lagt ned og kommer bare til at ligge ude i ørkenen. Det er jo ikke en løsning. Det er bare eksport af affald.”
Løsninger findes, men vi mangler en holdbar
I dag findes der flere måder, man kan genbruge vindmøllevinger på. De kan blandt andet medforbrændes i cementovne og genbruges i cementproduktionen, dog er denne løsning kun tilgængelig i Tyskland. Justine Beauson nævner cementovn-løsningen som den bedste, der findes lige nu. Dog formår løsningen ikke at genbruge komposittens struktur og hårdførhed. Og så er det heller ikke den mest CO2 venlige løsning.Ifølge oplysninger fra Miljøstyrelsen har man i Danmark ikke tal på, hvor stor en andel af de udtjente vindmøllevinger, der genanvendes.
”Det er den enkelte kommunes ansvar at afgøre, om affaldet er egnet til genanvendelse, eller om det skal til forbrænding eller deponi. Vindmøllevinger, der afsættes til direkte genbrug, klassificeres ikke som affald og indgår derfor ikke i vores affaldsstatistikker,” skriver Marie Førby.
Lovkrav er måske en nødvendighed
I spørgsmålet om at tænke vores grønne energi ind i en cirkulær forretningsmodel kan man undre sig over, hvorfor politikerne ikke allerede har trykket på lovgivningsknappen.
Miljøordfører for Venstre, Jacob Jensen, erkender, at problematikken ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed:
”Når vi taler om grøn energi, har vi haft en tendens til at kigge meget på ’outcome’, i dette tilfælde at vindmøllerne giver os grøn strøm. Og med ’outcome’ for øje har der dermed været mindre fokus på vindmøllens samlede livscyklus.”
Om en grøn livscyklus for fremtidige udtjente vindmøller skal sikres gennem lovkrav, er Jacob Jensen dog i tvivl om:
”Jeg vil ikke udelukke, at der skal politisk initiativ til at finde en løsning på genanvendelsen af vindmøllevingerne, men det må ikke ske på bekostning af den mængde grøn strøm, vi kan få fra vindmøllerne i dag”
På den anden side står Justine Beauson og påpeger, at en eller anden form for lovkrav på dette område ville skubbe industrien i den rigtige retning:
”Alle aktører inden for vindmølleindustrien er nødt til at tage ansvar for at finde løsninger på genanvendelsen af vingerne. Når det så er sagt, er jeg overbevist om, at hvis for eksempel prisen på at deponere vingerne var højere, ville det skabe mere incitament for industrien til at løse problemet.”
Og denne holdning deler hun med Enhedslisten.
”I takt med at vi vedtager etablering af langt flere havvindmøller, mener vi, det er vigtigt samtidig at øge kravene til, hvor meget der skal genanvendes af de udtjente møller,” siger Jon Burgwald, Klima- og energirådgiver for Enhedslisten.
Morten Harboe-Jepsen ser dog ikke lovgivning som en løsning. Han mener, at løsningen først kommer, når vi som borgere sætter foden ned og begynder at stille krav til, at aktørerne i industrien rydder op efter sig selv:
“Jeg tror lovgivningen vil hæmme alt det gode. Industrien bør komme bekymringen hos borgerne i forkøbet og gennem egen drift finde en løsning. Enten ved at investere noget i genanvendelsesteknologier ved end-of-life eller ved at finde på andre materialevalg.”
Støjafskærmning af vindmøllevinger
Tilbage i 2012 fik ingeniør Jakob W. Nielsen del i Miljøstyrelsens pulje, der støtter idéer til ny miljøteknologi. Med hans interesse for problemstillingen begyndte hans idé at tage form. Hans projekt viste, at glasfiber både har gode termiske og akustiske isoleringsegenskaber. Det næste trin var så at undersøge, hvordan han kunne omsætte dén viden til en reel løsning.
”Du er nødt til at finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre, før du får en hel vindmøllevinge, du skal stå og skære i. Så jeg lavede små forsøg i laboratoriet, før jeg kunne begynde at lave det i større skala,” siger Jakob Nielsen, direktør og ejer af Miljøskærm.
Hans idé viste sig at bære frugt, og i dag ejer han virksomheden Miljøskærm, der producerer lydisolerende støjskærme ud af brugte vindmøllevinger.
Jakob Nielsen påpeger, at selvom denne løsning både er billigere og mere CO2-venlig sammenlignet med forbrænding af vingerne i cementovne, er der stadig lang vej endnu, før firmaet kan begynde at tage en mærkbar mængde brugte vinger ud af affaldsregnskabet.
Projekt Dreamwind finder ny recycling-metode
I marts sluttede det fire år lange forskningsprojekt ‘Dreamwind’. Vestas, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut indgik dette samarbejde, som havde til formål at udvikle en metode, der kan gøre det lettere at genanvende komposit og dermed vindmøllevinger.
”Vi har fundet en metode, der viser, at vi kan skille de enkelte komponenter i kompositmaterialer fra hinanden, hvilket gør det lettere at genanvende kompositten bagefter.”
Manja Behrens nævner dog, at denne løsning stadig er på et spædt plan:
”For at denne metode skal kunne skabe værdi for verden, er det næste skridt at blive bedre til at bearbejde større mængder komposit ad gangen. Samtidig skal vi også finde nogen, der faktisk vil betale for den adskilte komposit.”
Vi har forsøgt at få et interview med hhv. Vestas og LM Wind Power, men forgæves.
Nye kommentarer